Nattesyn briller
Foto: Ken Briller

Er du generet af efterårets mørke?
Efteråret er godt i gang og dagene bliver kortere og mørkere. Tiden for solbriller er nærmest ovre og de kan lægges væk for nu. De har hjulpet dig igennem sommeren og skærmet dine øjne for solen. Men hvad med mørket – ser du godt nok, når efterårets mørke sænker sig? Ved du, om du er natteblind? Rigtig mange er generet af mørket – især når der køres bil. Hvis ikke dit syn er optimalt bliver din reaktionstid i trafikken nedsat væsentlig – og det kan have store konsekvenser. Heldigvis er der hjælp at hente hvis du er natteblind.

Hos Ken Briller kan du netop nu få tjekket om dit syn er generet af mørket eller om du lider af dårligt nattesyn og hvis det er tilfældet kan der faktisk gøres noget ved det.

Dårligt nattesyn kan skyldes flere forskellige ting, men kan også blot hænge sammen med styrken på dine briller eller linser. Hvis styrken er forkert vil det påvirke dit syn. Desuden kan forkert styrke give hovedpine, nedsat koncentrationsevne og nedsætte din evne til at reagere i trafikken. Og når det så også er mørkt bliver det endnu mere risikabelt – en stor del af trafikdrab sker i mørke.

Susanne Ken fra Ken Briller fortæller:

“Det er bevist, at en forkert synskorrektion nedsætter reaktionstiden betydeligt. En normaltseende bilist har en reaktionstid på omkring et sekund i dagslys og to sekunder i mørke. Men hvis bilisten har nedsat syn eller dårligt tilpassede briller, kan reaktionstiden nemt være tre sekunder. Og selvom det kan lyde af lidt, er det en afgørende forskel.” 

Mange ved ikke, de er natteblinde

Også folk uden synsproblemer kan have problemer med synet i mørke. De kan opleve, at de bliver generet af modkørendes lys – at de bliver blændet, selv om den anden bilist har slået det lange lys fra. Andre oplever problemer med orienteringen i mørket.

“Et dårligt nattesyn skyldes ofte, at man har svært ved at opfatte kontraster i svagt lys. Det har ikke nødvendigvis betydning i almindeligt dagslys, men det kan have stor betydning, hvis man kører bil i mørke. Det betyder, at det eksempelvis kan være svært at se en fodgænger eller en cyklist i vejkanten” siger Susanne Ken.

Gult glas til mørkekørsel
Heldigvis kan dårligt nattesyn i langt de fleste tilfælde afhjælpes. Første skridt er ifølge Susanne Ken at få tjekket, om ens nuværende styrke er rigtig.  Både optikere og øjenlæger anbefaler, at man får tjekket sit syn minimum hvert andet år. Det er særligt vigtigt, når man kommer op i 40’erne, hvor synet ændrer sig mest. Men der findes også andre simple redskaber mod dårligt nattesyn:

“For mange kan det gøre en stor forskel at have et par kørebriller med gulligt glas liggende i handskerummet, til når det bliver mørkt. Det gule glas øger kontrasterne og gør blændende lys fra modkørende biler mindre. Samtidig kan et par briller med en lille minus-styrke være en god løsning – også hos normaltseende. Man siger nemlig, at alle bliver 0,50 styrke mere nærsynede i mørke,” forklarer Susanne Ken.

Hun tilføjer, at et par gule kørebriller fås forholdsvist billigt, så det behøver ikke være nogen stor investering.  Er man ikke til en ekstra kørebrille, kan man også få en såkaldt clip-on, der nemt kan klikkes på ens almindelige briller.

 

Er du blevet nysgerrig på, om du er generet af natteblindhed kan du få det undersøgt her.

%d bloggers like this: