Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet Sep 29, 2017 til Okt 10, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tricktyveri – Køge

Kl. 1208 blev anmeldt om et tyveri, der fandt sted lørdag 071017 kl. 0250 på Cirkle K, Nordhøj, hvor tre personer kom ind og spredte sig i forretningen. Det lykkedes de tre at forvirre personalet, så de slap af sted med to fl. vodka. Alle tre gerningsmænd var af østeuropæisk udseende, talte svensk og ca. 35-45 år.

Butikstyveri – Bjæverskov, Køge

Kl. 1935 blev en 44-årig mand fra Rusland anholdt og sigtet for butikstyveri i en forretning i Bjæverskov, pgl. stjal kaffe fra Rema 1000 på Kastajnevej. Det blev opdaget. Pgl. sidder fortsat anholdt, og sagen behandles af udlændingeafdelingen tirsdag.

Færdselsuheld / lov om euforiserende stoffer – Karlemosevej, Køge

Kl. 1324 fik politiet en anmeldelse om, at en bil var kørt galt i et skarpt sving på vejen og havde ramt en lysmast. Da politiet hurtigt ankom til stedet, så patruljen to mænd på vej væk med et sæt nummerplader under armen. De to mænd satte i løb og smed en pose med noget hvidt pulver fra sig under flugten, men politiet fik ikke fat i de to mænd. Både bilen og lysmasten havde fået skader som følge af uheldet. Bilen havde ikke længere nummerplader på og blev meldt stjålet i løbet af natten frem til uheldstidspunktet fra Solrød Strand, medens politiet undersøgte den nærmere for spor efter de to mænd.Posen, som den ene smed fra sig, viste sig at indeholde kokain og vil nu blive undersøgt nærmere for at få identificeret pågældende. Politiet undersøger nu sagerne nærmere for at finde ud af identiteten på føreren af bilen samt ejeren af posen med kokain.

Spirituskørsel/narkokørsel – Herfølge, Køge

Kl. 1740 standsede politiet en bil på Billesborgvej, hvor det viste sig, at føreren, en 53-årig mand fra Faxe, var påvirket af spiritus og narkotika. Han fik udtaget en blodprøve.

Fogedaktion – Køge, Solrød, Greve og Stevns.

Som nævnt i går på døgnrapporten var politiet natten til torsdag ude for at hente personer ind, der var søgt til at møde i fogedretten, men som ikke selv havde rettet henvendelse. Hele aktionen gav følgende resultat:

20 anholdte fremstillet i fogedretten.

4 aftaler truffet om selv at møde op i fogedretten.

49 breve vedr. at politiet har været på besøg lagt på adresser, og indtil videre 7 af dem, der selv er mødt op i fogedretten.

Desuden fandt politiet hash bl.a. fordelt i salgsposer på adressen hos en af de eftersøgte, som nævnt på døgnrapporten.

Husk at indgå aftaler med fogedretten, så slipper du for at politiet dukker op på et ubelejligt tidspunkt.

Spirituskørsel – Karlemosevej, Køge

Kl. 2013 anholdt og sigtede politiet en 44-årig mand fra Køge for spirituskørsel i en personbil, som politiet standsede med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Tyveri fra varebil – Tjørnedalsvej, Slimminge, Ringsted – Køge

Kl. 0124 opdagede en 44-årig mand fra Ringsted, at en eller flere gerningsmænd var i færd med at forøve indbrud i hans varebil. Da han gav sig til kende, flygtede gerningsmændene i vestlig retning i rødlig stationcar. Anmelderen kunne ikke umiddelbart oplyse, om der var stjålet noget fra varebilen, hvilket han ville undersøge nærmere i dagslys. Politiet ledte efter det beskrevne flugtkøretøj, men fandt ikke nogen mistænkelige køretøjer i nattens mulm og mørke.

Tyveri af taske – Køge

Kl. 0910 fik en 70-årig kvinde fra Køge stjålet sin taske, der lå bag på hendes cykel. Hun bemærkede tyveriet og fulgte efter gerningsmanden, der gik ned i en kælderskakt. Hun turde ikke konfrontere ham, da muligvis havde en kniv i den ene hånd. Truet blev hun dog ikke. Manden beskrives som: Østeuropæisk af udseende, 20-30 år, spinkel, sort hår, manglede flere tænder, mørkeblå hættetrøje og cowboybukser. Pgl. stjal en taske, der indeholdt mobiltelefon, pung med diverse kort, der alle blev spærret efter tyveriet.

Spirituskørsel / kørsel uden førerret – Værtsvej, Køge

Kl. 1240 anholdt og sigtede politiet en 53-årig mand fra Køge for spirituskørsel og kørsel uden førerret i en personbil. Bilen måtte han i øvrigt ikke føre, fordi han ikke havde generhvervet sit kørekort efter udløbet af en tidligere frakendelse. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Høj musik m.v. – Køge

Kl. 1312 fik politiet anmeldelse om, at der i løbet af eftermiddagen og aftenen var inviteret til “dødsdruk” i Lovparken. Politiet fører i forvejen tilsyn med stedet, men anmeldelsen gjorde det naturligvis mere aktuelt.

Politiet var i parken flere gange i løbet af lørdag aften. Der blev skruet ned for musikken, da politiet bad de unge om det. Der var generel en god stemning blandt de unge. Ingen blev sigtet for at larme eller andet i løbet af aftenen. Politiet vil også fremover holde øje med stedet, så adfærden i parken ikke generer omgivelserne.

Tyveri af løbehjul – Køge

Kl. 0828 var en 11-årig dreng i Aldi på Lerbæk Torv, hvor han parkerede sit elektriske løbehjul uden for forretningen. Da drengen kom ud igen, så var løbehjulet væk. Et vidne havde set en mand læsse løbehjulet ind i sin bil. Politiet kørte til den 60-årige mands adresse i Køge Udenfor stod løbehjulet, som politiet sikrede sig. Manden blev sigtet for tyveri, og kan nu se frem til at få en bøde for sit tyveri. Den 11-årige fik sit løbehjul retur.

Fremstilling i grundlovsforhør – sag fra Borup.

Kl. 1130 blev en 40-årig mand og en 50-årig mand begge fra Borup, fremstillet i retten sigtet for overtrædelse af våbenloven, idet politiet lørdag fandt to oversavede jagtgeværer, der kan sætte i forbindelse med de to personer. De blev derfor anholdt og fremstillet søndag i grundlovsforhør. Begge fængslet til den 021117.

Færdselsuheld – Elverdamsvej, Ejby, Kirke-Hyllinge – Lejre

Kl. 0834 fik politiet melding om et færdselsuheld, hvor mange parter var involveret. Politiet og redningspersonale kørte til uheldsstedet, hvor seks bilister var involveret i et uheld. En ukendt, men sort personbil var efter kørsel i sydvestlig retning standset før svingning til venstre. Øvrige bilister standsede bagved eller nedsatte hastigheden på vej hen mod køen bag den venstresvingende bil. Kødannelsen blev dog ikke i tide opdaget af en 20-årig mand fra Stenløse, der i en varebil påkørte den bageste bil. Dette sammenstød bevirkede, at de øvrige bilister blev involveret i et såkaldt “harmonika-sammenstød”. En bil ført af en 54-årig kvinde fra Frederikssund røg i grøften, og hun blev selv efterfølgende bragt til skadestuen i Holbæk til kontrol, men var sluppet uskadt fra uheldet ligesom de øvrige førere af bilerne. Uheldet bevirkede store trafikale problemer, så poli tiet udf ørte trafikregulering frem til kl. ca. 0945, hvor der var ryddet op.

Indbrud i perioden
Tøxensvej, Køge
Søndre Centervej, Køge
Kimmerslevvej, Borup
Krotoften, Borup
Sveibogen, Borup
Læskovvej, Bjæverskov
Nyvej, Bjæverskov
Egevej, Vemmedrup, Bjæverskov
Ejbyvej, Lille-Skensved
Ejbyvej, Ejby, Lille-Skensved

%d bloggers like this: