Søndag d. 22. april er der rekordmange indsamlinger, når hele Danmark samler affald i naturen på den årlige Affaldsindsamling. Find indsamlingerne i Køge på www.affaldsindsamlingen.dk

I løbet af hverdagene i denne uge er 141.000 børn fra skoler og institutioner ude at samle affald i naturen – og på søndag er det altså hele Danmarks tur!

Mærkelige fund

Gennem årene har vi fundet mange mærkelige ting, og det er ikke til at vide, hvad der bliver fundet i år. Vi har tidligere fundet 71 kilo slagteriaffald, tarteletter, dukkehoveder, røggranater, dildoer, pengeskabe og pistoler.

Om Affaldsindsamlingen
• Affaldsindsamlingen forløber sådan, at børn og unge på skoler og institutioner samler ind fra mandag til fredag, mens foreninger, virksomheder, kommuner etc. samler ind om søndagen.
• Affaldsindsamlingen har eksisteret siden 2005.
• På sidste års indsamling fandt vi 110.000 dåser og 155 tons affald i naturen.
• I løbet af denne uge har Danmarks børn slået rekord, da hele 141.000 børn har været ude og samle affald i naturen.

 

Foto: ABW

 

%d bloggers like this: