MH Bolig Byg ApS
v/ Martin Hansen
Stormøllevej 22, 1. tv.
4600 Køge
Tlf. 20 20 10 22

Rammerne om dit hjem
Tømrer- og bygningssnedkervirksomheden MH Bolig Byg har specialiseret sig i skabelsen af flotte og funktionelle rammer om den gode bolig. De bygger og renoverer såvel lejligheder som parcelhuse. Udover de nyeste løsninger indenfor energirenovering mestrer MH Bolig Byg døre og vinduer samt tagarbejde.

Men ingen opgaver er for store eller små – har du simpelthen bare brug for at få opfrisket din udestue, repareret din havelåge eller bygget et legehus til børnene, kan tømrerne i Køge også hjælpe.

Nyt køkken
Er du træt af dit gamle køkken, men er det ikke slidt nok til en totalrenovering, er der hjælp at hente. MH Bolig Byg kan skifte de utidssvarende elementer i dit køkken – det er typisk låger, skuffer og bordpladen. Det kan gøres på en dag, og til en pris hvor alle kan være med.

Bestil et besøg hjemme i dit køkken; du får masser af ideer til, hvordan dit køkken med få midler kan blive så godt som nyt.

Spar på energien
Nye vinduer og døre kan være en stor investering. Men de rigtige vinduer og døre holder en evighed, og så sparer de moderne vinduer på varmeregningen. Derudover kan du typisk skære 15-20 procent af boligens elforbrug til lys væk. Mere dagslys giver samtidig værelser nyt liv og større livskvalitet.

Vinduets design og placering har stor indflydelse på lysindfaldet, og det er derfor en god idé at basere sit valg på grundig rådgivning fra en erfaren tømrer. MH Bolig Byg har et godt øje for den gode løsning, der kan opfylde dine boligdrømme.

Tæt samarbejde fører til den rigtige aftale
MH Bolig Byg løser en lang række entreprenør- og byggeopgaver i tæt samarbejde med firmaets kunder. Det er kundens tanker omkring nybygninger, tilbygninger og renoveringer, der skal realiseres. Kundens idéer kommer ned på papiret med inspiration fra firmaets faglige kunnen og håndværksmæssige erfaring.

Der er en mængde detaljer og godkendelser, som skal på plads, lige meget hvilken type opgave, der skal løses. Først når det grundlæggende er aftalt og nedskrevet, og alle skitser er blevet til egentlige byggetegninger, er MH Bolig Byg klar til opgaven.

På de områder af byggeriet, hvor der er behov for at inddrage specialister som rådgivere eller samarbejdspartnere, bliver disse inddraget i processen.

Martin Hansen glæder sig til at høre fra dig, der skal i gang med et byggeprojekt. Ring eller skriv og få et møde i stand!