Pappa’s Sandwich & Juice
Vestergade 18
4600 Køge
Tlf. 91 85 17 04

Friske råvarer, smilende service
På solsiden af Vestergade i Køge ligger en lille hyggelig café, hvor kvalitet og god service går op i en højere enhed. Stedet hedder Pappa’s Sandwich & Juice, og her serveres et stort udvalg af lækre retter, som altid tilberedes af friske råvarer og serveres med et smil.

Indehaver Muheb startede Pappa’s Sandwich & Juice i 2016 og har allerede fået mange faste kunder, som kommer tilbage både for at få deres yndlingssandwich, men også for at få en sludder og bare hænge lidt ud. “Det skal være et rart sted at komme, og vi gør gerne en ekstra indsats for at imødekomme vores kunders ønsker. Vi laver mad med hjertet,” forklarer Muheb, mens han laver en af klassikerne; en Spicy Tuna sandwich. “Det er en af de sandwich vi sælger rigtig mange af”, forklarer Maher, Muhebs bror, som hjælper med at passe butikken. “Af juicen er favoritterne Sweetheart som er en sommerlig juice med jordbær og hyldeblomst samt Green Power, som er lavet på spinat, mynte, lime, agurk og æble. Den er rigtig frisk og fuld af vitaminer”, forklarer Muheb.

Selvom mange kunder allerede har favoritter på menukortet, er nytænkning stadig vigtigt, og hos Pappa’s Sandwich & Juice udvikles der hele tiden nye sammensætninger til at imødekomme kundernes ønsker. “Vi kan godt lide udfordringer og synes det er spændende at afprøve nye kombinationer for at finde nye lækre retter at tilbyde vores kunder”, fortæller Maher.

“Køges bedste sandwich”
Og kunderne er glade – det er der ingen tvivl om. En kunde skriver på Pappa’s Sandwich & Juice’s facebookside: “Friske lækre sandwich til rimelige pris og skønt med personlig service. Køges bedste sandwich.”

Udover frisklavede sandwich og juice byder menuen på salater, smoothies og proteinshakes. Hvis du ønsker at tage det med på farten, pakkes både mad og drikke så det er nemt at tage med, men du kan også vælge at nyde din mad på cafeen hvor der både er fortovspladser i solen og indendørs spisepladser.

Har du brug for en firmaaftale eller mad til en fest eller et større arrangement kan Pappa’s Sandwich & Juice også klare den.

Se hele den velsmagende menu på Pappa’s Sandwich & Juice’s facebookside, hvor de også fortæller om nye retter og andre spændende tiltag.